forbrændingsteknologi

Forbrændingsteknologi er ingeniørdisciplinen, der beskæftiger sig med omdannelsen af kemisk energi i brændstoffer til nyttig varme og elektricitet ved forbrænding under kontrollerede forhold. Teknologien omfatter forbrænding af fast, flydende og gasformige brændstoffer samt tilhørende processer til iltstyring, varmeudnyttelse og emissionkontrol.

Principperne i forbrænding omfatter oxidation af brændstoffet, frigivelse af varme og varmeudnyttelse samt styring af ilt, temperatur og residence time for at opnå effektiv og kontrolleret forbrænding. Ideelt tilstræbes passende iltoverskud og fuldstændig forbrænding med mindst mulig dannelse af forurenende stoffer.

Typiske systemer omfatter kedler og anlæg til varmeproduktion, industrielle ovne og brændere, motorer og gasturbiner samt affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker.

Miljøaspekter og effektivitet: Forbrænding udleder drivhusgasser og forurening såsom CO2, NOx, SOx og partikler, og emissionsniveauerne afhænger af brændstoftype og driftsforhold. Rensning af røggas og andre kontrolteknologier, herunder selektiv katalytisk reduktion (SCR), SNCR, elektrostatisk udfældning og våd eller tør rensning, samt højere varmeudnyttelse kan reducere miljøpåvirkningen og øge effektiviteten. Kombineret varme- og kraftproduktion (CHP) og avanceret kedelteknologi bidrager også til bedre udnyttelse af energi.

Brændstoffer og anvendelser: Brændstoffer spænder fra fossile kilder (kul, olie, naturgas) til biomasse og affald. Forbrændingsteknologi tilpasses stadig for at øge andelen af vedvarende og affaldsbaserede brændsler, forbedre virkningsgraden og reducere miljøpåvirkningen. Udstyr til affald til energi og kraftvarmeproduktion udgør vigtige applikationer.