fjernvarmenetværk

Fjernvarmenetværk er et system, der leverer varme til mange bygninger gennem et net af isolerede rørrør. Varme produceres centralt og transporteres som varmt vand (eller en vand- og glykolblanding) til bygningerne, hvor den overføres til husets varme- og varmtvandsanlæg via en varmeveksler.

Netværket består af tre hoveddele: centralproduktion, distributionsnettet (rør og nedgravede stikledninger) og fjernvarmetilkoblede i bygningerne med måle- og afregningsudstyr. Bygningerne har typisk en undercentral, der fordeler varmen til radiatorer, gulvvarme og varmt brugsvand.

Varmeproduktion kan baseres på forskellige energikilder: kraft-varme anlæg (CHP), biomasse, affaldsvarme, geotermisk varme samt kedler, der brænder fossile brændstoffer. Netværket kan også udnytte overskudsvarme fra industri og affaldsforbrænding. Sæsonoplagring og integration af vedvarende energi øger fleksibiliteten.

Økonomi og regulering: Brugerne betaler for leveret varme efter forbrug, typisk via målere og tariffer. Ejerskabet varierer: kommunale eller regionale selskaber, private udbydere og offentlig regulering.

Fordele og udfordringer: Fjernvarme kan tilbyde højere energieffektivitet og lavere CO2-udledning per enhed varme end individuelle kedler, især når overskudsvarme udnyttes. Udfordringer omfatter store anlægsinvesteringer, varmetab i rørnetværket og behov for løbende vedligeholdelse samt opgradering af infrastrukturen.

Geografisk udbredelse: Fjernvarme er særligt udbredt i kolde, tætbefolkede områder og i Norden, men findes også i andre byer med passende varmebehov og infrastruktur.