eventhåndtering

Eventhåndtering er en programmeringsteknik, hvor software reagerer på begivenheder der opstår i systemet eller miljøet, som brugerinput, systemsignaler eller interne tilstandsovergange. Grundlaget er at hændelser genereres af kilder og behandles af lyttere eller håndteringsfunktioner.

Vigtige begreber: kilde (event source), hændelse (event), lytter/registrerede funktioner (event listeners), dispatch/deling (event dispatch), og eventobjektet som beskriver hændelsen. Mange miljøer understøtter propagation; i webudvikling bruges bubbling og capturing til at styre rækkefølge og hvilke lyttere der får fat i hændelsen.

Flow: en kilde genererer et event; systemet finder alle registrerede lyttere og kører deres håndteringsfunktioner i rækkefølge. Håndteringsfunktionen får ofte et eventobjekt som parameter og kan ændre tilstanden eller igangsætte yderligere handlinger. I nogle miljøer kan man stoppe yderligere leveringer (stopPropagation) eller forhindre standardadfærd (preventDefault).

Asynkronitet og køer: Eventhåndtering kan være synkron eller asynkron. I mange sprog og miljøer anvendes callbacks, promises eller async/await til at håndtere ventende hændelser. I multi-trådede systemer kan køer og separate tråde sikre at hændelser behandles uden at blokere.

Design og arkitektur: Eventhåndtering faciliterer decoupling gennem observer- eller publisher-subscriber-mønstre og eventbussen. Lyttere er typisk uafhængige af kilden, hvilket forbedrer modularitet, testbarhed og forlængelse. Dokumentation af hvilke hændelser der udsendes og hvilke lyttere der lytter er vigtigt.

Udfordringer og overvejelser: fejlhåndtering i hændelsesrutiner, race-conditions ved samtidige hændelser, reentrancy og ydeevne ved store hændelsesflows. Korrekt fejllogning og mekanismer som debouncing og throttling kan hjælpe ved høj frekvens af begivenheder.

Anvendelsesområder: grafiske brugergrænseflader, webapplikationer, mobile apps, IoT og backend-systemer der anvender hændelsesdrevne arkitekturer.