engelsksproget

Engelsksproget er et vestgermansk sprog i den vestlige gren af den indoeuropæiske sprogstamme. Det har sin oprindelse i England og er i dag udbredt som modersmål eller andetsprog i mange lande og kulturer. Sproget spiller en stor rolle i international kommunikation, uddannelse, medier og erhverv.

Historisk opstod engelsk i det tidlige middelalderlige England som en sammensmeltning af angelske, saksoniske og jyske dialekter. Gennem kontakt med nordiske sprog og senere med fransk efter normanniske erobring påvirkedes det, hvilket førte til middelengelsk og senere begyndende moderne engelsk. Den store vokalforandring og andre lydmæssige skift formede udtale og grammatisk struktur. Trykning og standardisering bidrog til udbredelsen af fælles skrivemåde og stil.

Skrivemåde og ordforråd bygges på det latinske alfabet. Engelsk har et ekstremt rigt lånordforråd fra fransk, latin, græsk og mange andre sprog, hvilket afspejler historiske kontakter og kulturel udveksling. Orddannelse sker ofte gennem sammensætning og afledning, mens stavningen kan være uregelmæssig og variere betydeligt mellem varianter.

Dialekter og varianter: Der findes mange regionale dialekter og sociolektale varianter. Hovedstandardvarianter inkluderer britisk engelsk, amerikansk engelsk og australisk engelsk, mens andre regioner har deres egne formelle standarder for skrift og tale. Der er ikke én ensartet variant, men et område med betydelig mangfoldighed.

Global rolle: Engelsksproget fungerer som officielt eller dominerende sprog i en række lande og som global lingua franca i handel, videnskab, uddannelse og internetsamfund. Antallet af talere anslås til omkring 1,5 til 2 milliarder. Deskriptiv sprogforvaltning og omfattende referenceværktøjer understøtter et dynamisk og konstant udviklende sprog.