celleteori

Celleteori er en grundlæggende biologisk læresætning, der beskriver cellen som livets byggesten. Ifølge teorien består alle levende organismer af en eller flere celler, og cellen er den mindste enhed, der udviser livsfunktioner som stofskifte, vækst og reproduktion. Celler indeholder genetisk materiale i form af DNA, og arvelighed videreføres ved celledeling. Celler har en membran, og cytoplasmaet indeholder organeller, der udfører specifikke opgaver, som for eksempel mitokondrier i energiomsætning og ribosomer i proteinsyntese. Der er to hovedtyper af celler: prokaryote celler, som ikke har en afgrænset cellekerne, og eukaryote celler, som har en cellekerne og membranbundne organeller. I planter og alger forekommer kloroplaster og cellevægge; dyreceller mangler kloroplaster og har ofte mere udviklede cytoskeletstrukturer.

Historien begyndte i 1830’erne, da Matthias Schleiden og Theodor Schwann formulerede celleteorien: alle organismer består af celler, og cellen er livets enhed. Rudolf Virchow tilføjede i 1855, at alle celler kommer fra eksisterende celler. Med fremskridt i mikroskopi og molekylærbiologi blev teorien udvidet til også at omfatte genetisk materiale, arvelighed og energiomsætning i cellen. I dag er celleteorien en grundlæggende ramme for moderne cellebiologi og biomedicin og anerkender samtidig, at virus ikke er celler, men kræver værtsceller for replikation.