bjergeffekter

Bjergeffekter er de meteorologiske og klimatiske fænomener, der opstår som følge af bjerglandskabets påvirkning af luften og vejret. Når fugtig luft møder et bjergpas, bliver luften tvunget til at stige (orografisk løft). Under opstigningen afkøles luften adiabatiskt, vanddampen kondenserer, og der dannes skyer og nedbør, særligt på vind­siden af bjergene. På leesiden—den side der vender væk fra vindretningen—kan luften være tørrere, hvilket giver tørre forhold og ofte dannelse af en regnskyghed som følge af nedbøren, der blev presset ud på windward­siden.

Orografiske effekter omfatter også karakteristiske vindmønstre og lokal klimaret. Vindbølgeffekter og rotorformationer kan danne lukkede skyer og turbulens i leområderne, hvilket påvirker luftfart og sikkerhed. Om dagen bidrager varme, stigende luft langs bjergsiderne til upslope-winds og lokal kølighed i højfjeldet; om natten kan katabatisk vind dannes, når kold luft glider ned ad bjergsiderne. På visse lokationer opstår föhn- eller chinook-typer vinde, hvor nedbør er øget på vindside og varmen stiger i leepå grund af kompression.

Betydningen af bjergeffekter strækker sig fra kortsigtede vejrforhold til regionale klimamønstre og vandressourcer. De påvirker nedbørfordeling, snø- og issammensætning, landbrug og bygningsgeografi samt fly- og vindforhold. Eksempler findes i alpelandet, Himalaya-regionen og Andesbjergene, hvor bjergkæderne former regionalt klima og strømningen af monsoon og stormsystemer.