automatvåben

Automatvåben er skydevåben, der kan affyre flere skud uden at brugeren behøver at aftrække mellem hvert skud. I almindelig brug refereres der ofte til fuldautomatisk ild, mens våben med semiautomatisk ild udløser ét skud pr. aftrækkertag og automatisk forbereder næste skud. Fuldautomatisk ild fortsætter, så længe aftrækkeren holdes nede eller indtil ammunitionsforrådet er opbrugt.

De fleste automatvåben cykler løbet ved hjælp af den energi, der dannes ved affyring af en patron. Driftsprincipperne inkluderer gasdrevne, rekyl- eller rekyl-/blowback-drevne mekanismer. Våbnene kan være magasin- eller beltefodede. Mange fuldautomatisk våben har selektiv ild, der giver mulighed for at vælge mellem semiautomatisk ild, fuldautomatisk ild eller korte serier.

Historie: De tidligste fuldautomatiske våben blev udviklet i slutningen af 1800-tallet, for eksempel Gatling- og Maxim-våbenene. I løbet af det 20. århundrede blev automatvåben centrale på slagmarken, og senere kom angrebsrifler med selektiv ild, som kombinerer lettere ammunition og større fleksibilitet.

Lovgivning og sikkerhed: Automatiske våben er i de fleste lande stærkt reguleret. Ejerskab kræver ofte særlige tilladelser, baggrundstjek og registrering, og privat eje af fuldautomatisk ild er ofte forbudt eller stærkt begrænset. Sikkerhedstræning og opbevaring er almindelig og vigtigt for beredskabet.

Bemærk: Automatvåben omfatter maskin- og lette maskinvåben samt andre våbentyper med selektiv ild, og de adskiller sig betydeligt i kraft og anvendelse fra civile semiautomatiske våben.