atmosfæretrykket

Atmosfæretrykket, også kendt som lufttryk, er den kraft, som atmosfæren udøver pr. arealenhed på Jordens overflade. Det skyldes vægten af den luftkolonne, der hviler ovenpå et givent punkt. Atmosfæretrykket varierer med højden; det falder, når man bevæger sig opad, da der er mindre luft ovenfor. På havoverfladen er det gennemsnitlige atmosfæretryk cirka 101.325 Pascal (Pa), hvilket svarer til en søjle af kviksølv på 760 millimeter (mm) eller 29.92 tommer.

Lufttrykket er en vigtig faktor i vejrudviklingen. Områder med højt atmosfæretryk, kendt som højtryk, er generelt forbundet med stabilt og klart vejr. Områder med lavt atmosfæretryk, kendt som lavtryk, er typisk forbundet med ustadigt vejr, skyer og nedbør. Forskellen i atmosfæretryk mellem forskellige områder driver vindene, da luften bevæger sig fra områder med højt tryk til områder med lavt tryk.

Måling af atmosfæretrykket sker ved hjælp af et barometer. Instrumenter som kviksølvbarometre og aneroidbarometre anvendes til dette formål. Atmosfæretrykket er en grundlæggende meteorologisk parameter og bruges i mange vejrudsigtsmodeller og andre videnskabelige beregninger. Det har også implikationer for andre områder, såsom luftfart og dykning, hvor trykændringer kan påvirke udstyr og menneskers fysiologi.