Væskepress

Væskepress, eller trykket i en væske, er målet for den kraft, som en væske udøver pr. arealenhed på sin overflade eller omkringliggende materiale. Trykket i en væske kan være statisk, som når væsken hviler i en beholder, eller dynamisk, når væsken strømmer og har hastighed.

I hydrostatik følger trykket med dybden og beliggenheden i forhold til overfladen. Det hydrostatiske tryk P(h) beregnes som P(h) = P0 + ρ g h, hvor P0 er trykket ved væskesøjlen over punktet, ρ er væskens densitet, g er jordens tyngdeacceleration, og h er dybden under overfladen. For en statslig væske er trykket isotropt, dvs. det er det samme i alle retninger ved et givet punkt.

Når væsken formerer sig med hastighed, bidrager dynamisk tryk til det samlede tryk. I forenklet form kan det relative tryk beskrives som P = P_static + ½ ρ v^2, kendt som dynamisk tryk. En mere fuldstændig fremstilling kræver Bernoullis ligingning, der forbinder hastighed, tryk og højde langs en strømningssti.

Enheder: SI-enheden for tryk er pascal (Pa). 1 bar = 100 000 Pa, og tryk målt med måleinstrumenter kan være absolut eller relativt (gauge). Anvendelser spænder fra hydraulik og vandforsyning til flydende drivsystemer, medicinske kredsløb og meteorologi, hvor tryk i væsker spiller en central rolle, eksempelvis blodtryk og atmosfærisk tryk.