Vejmarkeringer

Vejmarkeringer er linjer og symboler malet eller integreret i vejens overflade, som bruges til at styre trafik, angive kørselsretning og informere om forhold som fodgængerfelter, cykelbaner og parkeringsområder. De fungerer som en visuel kommunikation mellem trafikanter og myndigheder og er fastlagt i nationale færdselsregler og internationale standarder. Vedligeholdelse og fornyelse af vejmarkeringer varetages normalt af kommunale eller statslige vejmyndigheder og tilpasses løbende trafikale behov.

De vigtigste typer er linjer og symboler på kørebanen. En kontinuerlig hvid streg betyder forbud mod at krydse eller overhale; en brudt hvid streg tillader overhaling, hvor det er sikkert; dobbelt hvide linjer angiver generelt forbud mod overhaling. Kantlinjer markerer vejkanter og kan være særlige ved smalle veje eller udvidede vejkantsområder. Fodgængerfelter består af hvide striber i et zebra-mønster, som giver fodgængere ret til at krydse. Vejmarkeringer som pile og symboler angiver kørselsretning, filplacering og tilknyttede regler; cykelmarkeringer markerer cykelbaner eller områder, hvor cyklister har særlige rettigheder.

Farver og symboler varierer mellem lande. Hvid er den mest udbredte farve for standardmarkeringer; gule eller andre farver bruges i enkelte lande til særlige formål, midlertidige forhold ved vejarbejde eller til at skelne bestemte trafikkategorier. Internationale standarder findes i forskellige organisationer, men konkrete udformninger er ofte nationale.

Materialer og vedligeholdelse: Vejmarkeringer fremstilles ofte som termoplast eller specialmaling, der er designet til høj synlighed og slidstyrke. Reflekterende granulat forbedrer synligheden om natten og i dårligt vejr. Vedligeholdelsesplaner omfatter regelmæssig inspektion, reparation og udskiftning af slidte områder samt omlægning ved ændringer i trafikken eller vejarbejde. En tydelig og holdbar vejmarkering er central for trafiksikkerhed og effektiv trafikafvikling.