Varmeoverførselskoefficienten

Varmeoverførselskoefficienten, ofte betegnet med symbolet U, er et mål for hastigheden af varmeoverførsel gennem et materiale eller en konstruktion. Den angiver, hvor meget varmeenergi der passerer gennem en enhedsareal per tidsenhed, når der er en temperaturforskel på én grad mellem de to sider. En lavere varmeoverførselskoefficient indikerer en bedre isoleringsevne, da det betyder, at der overføres mindre varme.

Enheden for varmeoverførselskoefficienten er Watt per kvadratmeter per Kelvin (W/(m²K)) eller Watt per kvadratmeter per grad Celsius (W/(m²°C)), da en temperaturforskel på én Kelvin er lig med en temperaturforskel på én grad Celsius. Denne koefficient er afgørende inden for bygningsfysik og termisk ingeniørvirksomhed, hvor den bruges til at beregne varmetab i bygninger, designe isoleringssystemer og evaluere effektiviteten af varmevekslere.

Varmeoverførselskoefficienten afhænger af flere faktorer, herunder materialets termiske konduktivitet, tykkelsen af materialet, samt eventuelle kontaktflader og konvektive og radiative effekter ved overfladerne. I komplekse konstruktioner, som f.eks. en ydervæg, beregnes den samlede varmeoverførselskoefficient ofte ved at summere modstandene for de enkelte lag og overfladeprocesserne. Reduktion af varmeoverførselskoefficienten er et centralt mål for at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere energiomkostningerne.