Våbenhvile

Våbenhvile er en aftale mellem parter i en væbnet konflikt om at stoppe eller begrænse fjendtlighederne i en bestemt periode eller indtil videre. Den fastsætter oftest betingelser som midlertidig våbenstilstand, tilbagetrækning af visse styrker, demilitarisering i særlige zoner, og åbning for humanitær adgang eller forhandlinger. En våbenhvile kan være bilateral, multilateral eller ensidig og kan være betinget af overvågning eller senere fredssamtaler.

Våbenhvile adskiller sig fra en fredsaftale ved primært at være en midlertidig moratorium på kampene snarere end en endelig løsning på konfliktens grundlæggende spørgsmål. Den opererer ofte som et nødvendigt første skridt for at skabe rum til forhandlinger, humanitær bistand og deeskalering. Mange våbenhvileordninger indeholder mekanismer til overvågning og verificering, som kan være gået gennem internationale organisationer, tredjeparter eller mæglerlande.

Historisk har våbenhvileaftaler været centrale i konflikter verden over. Eksempler inkluderer Armistice of 11 November 1918, som afsluttede kampene i første verdenskrig; Koreakrigen i 1953, der førte til en militær våbenhvile; og senere bestræbelser som våbenhvileaftaler i Bosnien og Hercegovina i 1993–1995, Minsk-aftalerne i Ukraine i 2014–2015, samt humanitær eller midlertidig våbenhvile i forskellige konflikter som Gaza og Syrien.

Effekten af en våbenhvile afhænger af parternes overholdelse, overvågningens troværdighed og viljen til at føre videre forhandlinger mod en mere varig løsning. Overtrædelser kan udløse genoptagelse af kamphandlinger eller bringe internationale reaksjoner og fornyet diplomati i spil.