Undskyldningsgrunde

Undskyldningsgrunde er juridiske omstændigheder, der kan fritage eller formindske ansvaret for en handling, som ellers ville være strafbar. I dansk ret bruges begrebet primært om forhold, der gør, at en person ikke kan dømmes for en given handling, eller at ansvaret nedsættes. De gælder især i strafferet, men kan også påvirke civilretligt erstatningsansvar, afhængigt af sammenhængen og lovgivningen.

Typiske undskyldningsgrunde omfatter flere forskellige situationer. Nødværge er handlinger, der udføres for at beskytte sig selv eller andre mod en umiddelbart nærliggende ulovlig overgreb; det nødvendige og forholdsmæssige i forhold til truslen er afgørende. Nødret, eller nødvendighed, gælder når man afværger en større skade og ikke har et andet lovligt alternativ, hvor den begåede skade er mindre end den skade, der forhindres. Tvang eller tvangsførelse (duress) betyder, at lovovertrædelsen begås som følge af trussel om alvorlig skade, som personen ikke kunne undgå. Fejl i faktum kan give fritagelse, hvis den tilknyttede hensigt ikke forelå på grund af en afgørende fejlagtig opfattelse af fakta. Samtykke kan i visse sammenhænge undgå strafansvar, hvis det er frivilligt, informeret og passende inden for situationen. Endelig kan handlinger, der udføres i tjeneste eller under lægefrit, lovlig ordre eller i overensstemmelse med offentlig myndighed, i visse tilfælde fritage eller begrænse ansvar.

Disse grunde fastlægges i straffeloven og praksis gennem domstolsafgørelser og vurderes konkret i hver sag med fokus på proportionalitet og rimelighed.