Tændingssystemet

Tændingssystemet i en forbrændingsmotor har som hovedformål at producere og levere en gnist til hver cylinder på det rette tidspunkt for at antænde brændstofluftblandingen. Dette gør det muligt for motoren at omdanne den kemiske energi til bevægelsesenergi på en kontrolleret måde.

Det består typisk af en strømkilde (batteri og tændingsnøgle), tændspole eller tændpakke, en række tændrør og kabler, samt en styreenhed. Ældre systemer anvendte mekaniske kontaktpunkter og en fordelerskap til at distribuere gnisten til cylinderne. Nyere systemer bruger elektronisk tænding og ofte en distributorless (DIS) eller coil-on-plug (COP) løsning, styret af motorstyringscomputeren og indgang fra sensorer som kranksensor og kamakselsensor.

Funktion og timing: Når motoren drejer, producerer tændingssystemet gnisten, så den indtræffer på det tidspunkt, hvor blandingen har optimal forbrænding. I ældre systemer blev timing ændret af et mekanisk og/eller vakuumassisteret advance-system, der drev sig efter motorens hastighed og belastning. Moderne systemer beregner og justerer tændingstiden i realtid baseret på sensorer og ECU, hvilket giver bedre ydeevne, brændstoføkonomi og lavere emissioner.

Typer: Punktbaseret (mekaniske kontaktpunkter og fordelingskap), elektronisk tænding uden fordelingskap, distributorless ignition (DIS) og coil-on-plug (COP). De sidste er almindelige i nutidige køretøjer.

Vedligeholdelse og symptomer: Misfire, vanskeligheder ved start, rusk ved tomgang, nedsat effekt eller højere brændstofforbrug kan indikere fejl i tændingssystemet. Årsager inkluderer slidte kontaktpunkter, dårlige tændrør, beskadigede kapsler/rotor eller fejl i tændingsmodulet eller sensorer. Reparation kræver fejlfinding og udskiftning af defekte dele.