Støjmindskning

Støjmindskning er processen med at reducere mængden af uønsket lyd i et givent miljø gennem metoder, der mindsker lydenergi eller dens virkning. Den omfatter passive teknikker, der hindrer lyd i at sprede sig, og aktive teknikker, der producerer modlyd for at annullere eksisterende støj. Målet er større akustisk komfort og overholdelse af støjkrav uden at gå på kompromis med funktion eller brugervenlighed.

Passive støjmindskning bygger på lydisolering og lydabsorption. Høj masse, tætningslister, afskærmning og decoupling reducerer lydtransmission mellem rum. Materialer som beton, gipsplader og mineraluld samt lydabsorberende paneler og enheder i maskiner og ventilationssystemer øger isolationen og dæmper rumakustikken.

Aktiv støjmindskning, også kaldet active noise control (ANC), anvender mikrofoner, sensorer og højttalere til at generere anti-lyd, der reducerer visse frekvenser. Effektiv i lavfrekvent støj og lukkede rum, og bruges i støjreducerende headsets, biler og HVAC-systemer. Udfordringerne inkluderer krav om reference-støj, strømforbrug og mindre effektivitet ved komplekse støjsignaler.

Støjmindskning måles i decibel (dB) og dæmpningen angives som lydreduktionsindeks eller transmissionstap (Rw i Europa). Målinger følger nationale og internationale standarder for bygnings- og maskinstøj, og resultaterne kan anvendes i design og retrofit af konstruktioner og produkter.

Anvendelser forekommer bredt i boliger, erhverv, transport og industri for at reducere støj, beskytte sundheden og forbedre arbejdsmiljøet. Beslutninger om metoder balancerer effekt, vægt, æstetik og omkostninger, ofte med forventet langsigtet gevinst gennem energieffektivitet og komfort.