Strømbæreevne

Strømbæreevne, også kaldet ampacity, er den maksimale kontinuerlige strøm, en elektrisk leder eller kabel sikkert kan føre under specificerede forhold uden uacceptable temperaturstigninger. Den afhænger af flere faktorer, herunder lederens materiale (kobber eller aluminium), tværsnit, isolationsklasse og den installationstype, hvor lederen er placeret, samt omgivelsestemperaturen.

Beregningsgrundlaget bygger på, hvor meget varme lederen og dets isolering tåler, uden at få skadet ydre isolering eller nedsætte ydeevnen. Ampacity-fastlæggelse sker normalt ved hjælp af tabeller og beregninger i internationale standarder, som IEC 60287, og resultaterne afpasses med derating-faktorer ved høj omgivelsestemperatur, tæt kabellægning, eller når flere ledere står i nær kontakt. Der kan også være forskelle mellem DC- og AC-kredsløb.

Faktorer, der påvirker strømbæreevnen, inkluderer materiale og tværsnit samt antallet af ledere i samme bundt, monteringsforhold (fri luft, i rør eller i kabelkanal), installationshøje og gennemslætningsmiljøet, ventilation og længde. Øgede temperaturer eller dårlig luftudveksling reducerer bæreevnen.

Anvendelse og betydning: Strømbæreevne er central ved dimensionering af elektriske installationer, valg af kabler, sikringer og automatsikringer samt ved sikkerheds- og pålidelighedsberegninger. Den bruges til at sikre, at ledninger ikke overophedes under normal drift og ved midlertidige belastninger.