Primærnøglen

Primærnøglen er et centralt begreb inden for databaser, der bruges til unikt at identificere hver enkelt række eller post i en tabel. En primærnøgle sikrer dataintegritet ved at forhindre duplikerede poster og ved at etablere relationer mellem forskellige tabeller.

For at en kolonne eller en kombination af kolonner kan fungere som en primærnøgle, skal den opfylde to hovedkrav: unikhed og ikke-nul-værdi. Unikhed betyder, at hver værdi i primærnøglekolonnen skal være forskellig fra alle andre værdier. Ikke-nul-værdi (også kendt som NOT NULL) betyder, at primærnøglen ikke må indeholde tomme eller manglende værdier.

Primærnøgler kan være sammensatte, hvilket betyder, at de består af mere end én kolonne. I sådanne tilfælde er det kombinationen af værdier i disse kolonner, der skal være unik for hver række. Sammensatte primærnøgler bruges ofte, når en enkelt kolonne ikke alene kan garantere unikhed.

Implementeringen af en primærnøgle sker typisk under oprettelsen af en tabel ved at angive, hvilken kolonne eller kolonnerm der skal fungere som primærnøgle. Databasestyringssystemet vil derefter automatisk håndhæve unikheds- og ikke-nul-kravene. Primærnøgler er afgørende for at opbygge velstrukturerede og pålidelige databaser.