Primærhukommelse

Primærhukommelse er et begreb, der bruges i to sammenhænge: i kognitiv psykologi og i datalogi. I kognitiv psykologi betegner det den midlertidige lagringsplads, hvor information holdes aktiv og bearbejdes under en opgave; i datalogi betegner det computerens hurtige hukommelse, som processoren har direkte adgang til (RAM).

I kognitiv psykologi ses primærhukommelsen ofte som arbejdshukommelsen, den midlertidige lagerplads for oplysninger, der holdes og manipuleres under en opgave. Kapaciteten anslås til omkring 4–7 enheder, og uden vedligeholdelsesrepetition varer informationen få sekunder. Oplysninger kodes både auditivt og visuelt, og en central eksekutiv funktion styrer processen. Ifølge modellerne består arbejdshukommelsen af phonological loop, visuospatial sketchpad, central executive og episodisk buffer, som sammen integrerer oplysninger og forbereder dem til langtidshukommelsen.

Neurofysiologisk involverer arbejdshukommelsen primært præfrontal cortex og tilstødende parietale netværk; interaktioner med hippocampus antages at støtte konversion til langtidshukommelse.

I datalogi betegnes primærhukommelsen som computerens hovedhukommelse (RAM). Den er flygtig og beholder data kun mens strømmen er tændt. RAM giver CPU’en hurtig adgang til kørende programmer og data og er dermed hurtigere end sekundær hukommelse som harddisk eller SSD, men har mindre kapacitet. Almindelige typer er DRAM og SRAM; DRAM kræver periodisk genopfriskning, SRAM er hurtigere men dyrere. Cachehukommelse er en mindre, endnu hurtigere form mellem CPU og RAM og hjælper med at reducere latens.