Opkaldsoprettelsestid

Opkaldsoprettelsestid er et telekommunikationsbegreb der angiver tidspunktet for oprettelsen af et opkald i netværkets kontrol- eller signaleringslag. Begrebet bruges primært i logning, overvågning og fakturering til at kunne analysere opkaldets opstart og netværkets respons. Det repræsenterer normalt et tidsstempel fra et system, der registrerer, at et nyt opkald er blevet oprettet i processen, eksempelvis ved modtagelse af en opkalds forespørgsel eller en signaleringsbesked, der initierer opkaldet.

Måling af opkaldsoprettelsestid sker typisk ved at sammenligne tidspunktet for oprettelsen med tidspunktet for opkaldets etablering eller besvarelse. I VoIP-miljøer kan tidsstemplet hentes fra signaler som SIP INVITE og den endelige 200 OK; i traditionelle kredsløbsnetværk anvendes SS7/ISDN-signaler og tilsvarende hændelser. Forskelle mellem oprettelsestid og andre tidsmål, som opkaldets starttid eller besvarelsestid, gør opkaldsoprettelsestid nyttig til at adskille oprettelsesfase fra den aktive samtale.

Anvendelse: Opkaldsoprettelsestid bruges til netværksydelsesovervågning, SLA-rapportering og fejlfinding ved at identificere forsinkelser i oprettelsesfasen. Lange oprettelsestider kan indikere netværksbelastning, routingproblemer eller signallatens forsinkelser og påvirke kundetilfredshed og fakturering i visse tjenester.

Vigtigt er korrekt tidsstyring og ure-synkronisering på tværs af systemer, da unøjagtige tidsstempler kan forringe dataens nøjagtighed. Termen kan variere lidt mellem operatører og teknologier, og derfor bør definitionen fastlægges i interne dataordninger.