Netværkslast

Netværkslast beskriver den samlede belastning, som et netværk eller et netværkselement skal håndtere i en given periode. Den afspejler mængden af data, der transmitters gennem links, porte og køer, og afhænger af trafikmønstre, protokoller og den kapacitet, der er til rådighed. Udnyttelsen af et link beskriver forholdet mellem den faktiske trafik og den maksimale kapacitet og bruges som en nøgleindikator for belastningen i netværket.

Måleparametre for netværkslast omfatter typisk udnyttelse, throughput, latenstid, jitter og pakketab. Udnyttelsen angiver hvor stor en del af linkets kapacitet der faktisk bruges. Throughput måles i bit per sekund eller pakker per sekund og giver et mål for den effektive datahastighed. Latenstid og jitter beskriver tiden det tager for data at nå frem samt variationen i den tid, og pakketab indikerer tab af data i overførsler. Trafikmønstre kan være jævne eller burstede og kan være selv-simile, hvilket påvirker, hvordan køer og kilder reagerer under belastning.

Kilder til netværkslast inkluderer brugerapporter, applikationstrafik (f.eks. video, stemme, fildeling), protokoller og kontrolsignaler samt trafikken gennem mellemliggende enheder som rutere og switches. Høj netværkslast kan føre til længere køer, øget latenstid, jitter og risiko for pakke-tab, især ved tæt kapacitetsudnyttelse.

Styring af netværkslast omfatter kapacitetsplanlægning, belastningsafbalancering over flere links, QoS, trafikformning og dokumenteret hastighedsbegrænsning. Avancerede teknikker som aktiv køstyring (AQM) og congestion control i transportlag (f.eks. TCP) hjælper med at forhindre kø-overbelastning og reducere forsinkelser. Overvågning og måling (f.eks. NetFlow, SNMP, IP SLA) giver indsigt i belastningen og understøtter kapacitetsplanlægning og fejlfinding. Netværkslast er således central for design, dimensionering og drift af moderne netværk.