Moduleringssignalet

Moduleringssignalet, eller modulationssignalet, er signalet der bærer informationen i en kommunikationskanal ved at påvirke et bærer-signal. Det kan være et analogt eller digitalt signal og kommer ofte fra kilden til informationen, for eksempel en mikrofon, et kamera eller et sensorsystem. Moduleringssignalet har typisk lavere frekvens og smallere båndbredde end bæreren.

I praksis anvendes moduleringssignalet til at ændre bestemte egenskaber ved bæreren, såsom amplitude, frekvens eller fase. Ved amplitude-modulation (AM) ændres bærerens amplitude i takt med moduleringssignalet. Ved frekvensmodulation (FM) ændres bærerens frekvens i overensstemmelse med moduleringssignalet, mens fase-modulation (PM) gør det samme for bærerens fase. Denne opdeling beskriver grundlæggende måder at konvertere information til elektroniske signaler på i trådløse og kablestrålingssystemer.

Transmitter og modulator kombinerer moduleringssignalet med bæreren; modtageren udfører demodulation for at rekonstruere informationen. AM kan udnytte en envelope-detektion, mens FM og PM kræver frekvens-/fase-detection. Valg af modulering afhænger af krav til båndbredde, støjrobusthed og effektudnyttelse.

Bandbredde og effektivitet varierer med moduleringstypen. For eksempel kræver AM normalt to sidebånd, FM følger Carsons regel, og PM ligner FM i bredde. Moduleringssignalet er derfor centralt for både signalets indehold og dets transmissionsegenskaber.