Mikroforplantning

Mikroforplantning, eller in vitro klonal formering, er en gruppe plantevævskulturteknikker der producerer identiske planter fra små vævsskud, celler eller embryoner under sterile forhold på næringsmedier. Metoden giver mulighed for at bevare genetisk identitet og kontrollere vækstbetingelserne helt fra initiation til videre formering.

Processen begynder med et explant, ofte fra en moderplante, der steriliseres og placeres i næringsmedier. Hormoner som cytokiner og auxiner styres for at fremme udvækst af skud. Skud multipliceres ved gentagen subkultur, og senere rodfæstes udskud under medier med passende indhold af auxin. Til sidst transplanteres de små planter til jord eller specialsubstrater og gennemgår en acclimatiseringsfase til udendørs betingelser.

Anvendelsen omfatter hurtig masseformering af kommercielt vigtige arter som frugttræer, rosen, banan og udsatte skovarter, produktion af sygdomsfri materiale og bevaring af truede arter. Mikroforplantning muliggør også genetisk identiske plantekloner til forskning og avlsprogrammer.

Fordelene er høj gennemsnitlig vækst, ensartethed og året-rundt produktion samt muligheden for at udvide svært formåede arter. Ulemperne omfatter risiko for somaklonal variation, potentiel kontaminering i sterile anlæg, høje anlægs- og driftsomkostninger og behov for specialiseret teknik og infrastruktur. Ikke alle arter reagerer lige godt, og succesraten kan variere.

Kvalitetskontrol er vigtig i mikroforplantning og omfatter aseptisk teknik, monitorering af vækstbetingelser og genetisk fidelitetstest ved behov for at sikre ensartethed i klonal materiale.