Maskingeværer

Maskingeværer er automatiske skydevåben designet til at affyre en kontinuerlig strøm af projektiler, så længe skyderen holder aftrækkeren nede og magasin eller ammunitionskilde er tilgængelig. De adskiller sig fra mindre automatiske våben ved fokus på langvarig ildkraft, ofte med større ammunition og kølesystemer eller magasinstørrelser beregnet til vedvarende skydning.

Historisk blev de første moderne maskingeværer udviklet i slutningen af 1800-tallet, med Hiram Maxim som en central skikkelse. Under første og anden verdenskrig fik maskingeværer en fremtrædende taktisk rolle som undertrykkelsesvåben på slagmarker. Siden da er designet blevet videreudviklet med hensyn til vægt, mobilitet og pålidelighed.

Teknisk virker maskingeværer ved forskellige mekanismer, herunder gasoperation, rekyldrift eller blokeringsfri systemer. De kan være håndholdte, monteret på stativer, køretøjer eller fly, og findes i flere kalibre fra små gevind til kraftigere patroner til brug mod materiel. Eksempler på typer omfatter lette maskingeværer (LMG), mellemtunge maskingeværer (MMG) og tunge maskingeværer (HMG).

Maskingeværers anvendelse omfatter infanteristøtte, køretøjs- og installationsforsvar samt politimæssige og ceremonielle opgaver i nogle lande. De er underlagt streng regulering internationalt og nationalt, herunder våbenlove og våbenkontrolover, på grund af deres potentiale for stor skade og militær betydning. Debatten om kontrol og spredning af maskingeværer er fortsat en væsentlig del af moderne våbenpolitik.