Maculaødem

Maculaødem, eller ødem i macula lutea, er hævelse i den gule plet bag retina forårsaget af væskeophobning i macularegionen. Ødemet kan nedsætte central syn og give sløret eller forvrænget syn. Det opstår ofte som følge af en nedsat blod–retina-barriere og øget vaskulær permeabilitet.

Årsager og typer: Den mest almindelige form er diabetisk maculaødem (DME), som opstår hos personer med diabetes som følge af forstyrret blodgennemstrømning i nethinden. Andre væsentlige årsager er retinal venetrombose (retinal vene-okklusion), uveitis og efter cataraktkirurgi (cystoid makulaødem). Ødemet kan være fokalt omkring fovea eller mere udbredt.

Symptomer og diagnostik: Patienter oplever ofte nedsat central syn, metamorfopsi (forvrænget syn) og vanskeligheder med detaljer. Diagnose stilles ved synstest, oftalmoskopi og særligt optisk kohærens tomografi (OCT) til måling af maculær tykkelse og cystiske strukturer. Fluorescensangiografi kan hjælpe med lækage og årsag.

Behandling: Behandlingen tilpasses årsagen. Førstevalg ved DME og makulaødem forårsaget af retinal venetrombose er intravitreal injektion af anti-VEGF midler (f.eks. bevacizumab, ranibizumab, aflibercept). Kortikosteroider (intravitreal dexametasonimplantat eller triamcinolon) er alternativ eller supplerende behandling. Laserkoagulation kan være nyttig ved fokalt ødem. Behandling af underliggende systemiske tilstande og korrekt kontrol af diabetes er også vigtig. Postoperativ CME kan behandles med NSAID eller kortikosteroide øjendråber.

Prognose og opfølgning: Respons på behandling varierer. Mange får forbedret syn med regelmæssig anti-VEGF-behandling, men vedvarende ødem kan føre til irreversibel fotoreceptorbeskadigelse. Opfølgning hver 4–8 uge under behandling og løbende kontrol af syn og maculær tykkelse anbefales.