Længdeøgning

Længdeøgning betegner ændringen i længden af et objekt som følge af en påvirkning eller en proces. I tekniske og videnskabelige sammenhænge bruges begrebet ofte til at beskrive den samlede længdeændring under eller efter belastning. Længdeøgning kan være elastisk (midlertidig og reversibel) eller plastisk (permanent).

I materialvidenskab og ingeniørarbejde måles længdeøgning som ΔL og relativt som ε = ΔL/L0. Under trækprøver registreres ændringen i længden med måleinstrumenter som strækmålere eller strain gauges. Standarder fra ISO og ASTM fastlægger prøvningsopstilling, hastighed og rapportering af både elastisk og plastisk længdeforandring samt procent forlængelse ved brud.

Årsager og mekanismer varierer med materialet. Elastisk længdeøgning skyldes reversibel udvidelse af atomerne, mens plastisk længdeøgning skyldes ændringer i materialets struktur, såsom dislokationsbevægelse i metaller og ændringer i polymerers kæder. Temperatur, belastningshastighed og materialets egenskaber påvirker omfanget af længdeøgningen.

Længdeøgning er også central i ortopædkirurgi i forbindelse med lemmernes længdeforskelle. Distraktionsosteogenese involverer en osteotomi og gradvis distraktion af knogleenderne ved hjælp af ekstern eller intern udstyr, typisk omkring 0,5–1,0 mm pr. dag. Behandlingen kræver radiologisk overvågning, rehabilitering og opmærksomhed på infektioner og regenerationskvalitet.