Konstitutioner

Konstitutioner er grundlæggende juridiske dokumenter eller sædvane, som fastlægger en stats grundlæggende rammer: hvem der har magten, hvordan magten udøves, og hvilke rettigheder borgere har. De fungerer som den øverste juridiske norm og sætter grænser for regeringens beføjelser samt balancen mellem statens grene.

Konstitutioner kan være skriftlige eller uskrevne. En skriftlig (codified) konstitution er en formelt nedskrevet tekst, ofte vedtaget gennem folkeafstemninger eller lovgivningsprocesser og normalt vanskelige at ændre. En uskrevne konstitution består af en række love, retspraksis og konstitutionelle sædvaner, som tilsammen udgør den suveræne ordning; eksempler findes i Storbritannien og nogle andre lande.

Væsentlige indholdselementer inkluderer strukturen af statsmagten (udøvende, lovgivende og dømmende magt), magtfordeling og kontrol med magtmisbrug, borgerlige og politiske rettigheder samt procedurer for ændringer af konstitutionen. Mange konstitutioner giver også bestemmelser om statens formål, manneske- og borgerrettigheder, forfatningsdomstolers eller højesterets rolle i forfatningskontrol og retsopret for regeringen.

Historisk har principperne for konstitutionalisme udviklet sig fra middelalderlige begrænsninger af monarken til moderne respekt for menneskerettigheder og retssikkerhed. Eksempler på konstitutioner inkluderer USA’s forfatning, Tysklands Grundgesetz og Danmarks Grundlov, samt eu-lovgivning og andre lands grundlove med lignende funktion.

Konstitutioner spiller en central rolle i rettsstaten ved at fastlægge og beskytte grundlæggende regler for magtens legitimitet og borgernes rettigheder.