forfatningsdomstolers

Forfatningsdomstoler, også kendt som konstitutionelle domstole, er en særlig type domstol, hvis primære opgave er at sikre, at Love og offentlige handlinger overholder grundloven og internationale menneskerettigheder. De fungerer typisk som garant for magtfordelingen og borgerlige rettigheder og kan påvirke lovgivning og offentlige beslutninger gennem juridisk prøvelse.

Kontrollen kan være abstrakt eller konkret: abstrakt kontrol gør det muligt at afklare forfatningsmæssigheden af en lov eller et retsakt uden at en konkret sag ligger til grund; konkret kontrol behandles i forbindelse med en realiteret sag i en anden domstol. Nogle forfatningsdomstole kan endda høre prøvesager fremsat af regeringen eller lovgivende myndigheder. Retten kan annullere eller ændre love, og i visse systemer have beføjelse til at erklære bestemmelser for utilstrækkelige eller ugyldige.

Dommerne i forfatningsdomstole udvælges ofte gennem en kombination af udnævnelser af regeringen, parlamentet og/eller uafhængige organer; de nyder ofte særlige, længerevarende mandater og juridisk uafhængighed for at sikre upartiskhed. Retten opererer som en central instans for kontrollen af statsmagterne og spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.

Verdens lande har forskellige modeller. Tyske Bundesverfassungsgericht, østrigs Verfassungsgerichtshof, Italiens Corte Costituzionale og Spaniens Tribunal Constitucional er eksempler på dedikerede systemer. I andre lande, eksempelvis nogle angloamerikanske systemer, ses forfatningskontrol primært i almindelige domstole eller gennem fortolkning af grundloven og menneskerettighederne, ikke ved en separat forfatningsdomstol.