Karbonsyre

Karbonsyre (H2CO3) er en svag uorganisk syre, der primært findes i vandige løsninger. Den dannes, når kuldioxid (CO2) opløses i vand: CO2 + H2O ⇌ H2CO3. I praksis ligger den dominerende fase af opløst kuldioxid i ligevægt mellem CO2(aq) og H2CO3; den faktiske mængde af frit H2CO3 er lille og afhænger af temperatur og tryk. Karbonsyre dissocierer i to trin: H2CO3 ⇌ HCO3− + H+ (pKa1 ≈ 6,35 ved 25 °C) og HCO3− ⇌ CO3^2− + H+ (pKa2 ≈ 10,33). Dette kuldioxid/karbonsyre–bikarbonat–karbonatsystem udgør en vigtig buffer i naturen og i blodet.

I fast form er karbonsyre ustabil og dekomponerer til CO2 og H2O; derfor isoleres den normalt ikke som en ren forbindelse. Den kan reagere med baser for at danne bicarbonat og carbonate: H2CO3 + OH− → HCO3− + H2O; HCO3− + OH− → CO3^2− + H2O. Med metaller danner den karbonater. I industrien bruges kuldioxid til at karbonere læskedrikke; bicarbonater og karbonater er centrale salte af karbonsyre.

I miljøet bidrager opløst CO2 til havforsuring, når atmosfærisk kuldioxid opløses i havvand, og påvirker vandets pH. I biologiske systemer fungerer kuldioxid og karbonsyre som en vigtig del af bikarbonat/karbonat-bufferen, der opretholder pH i blodet og i væsker.

---