Højvand

Højvand, eller højvande, er det højeste vandniveau, der opnås i en tidecyklus ved et givent sted. Det står i kontrast til lavvand og til ebbe og højvande i almindelig tale betegner den vandstand, der når sit maksimum i en døgncyklus. I de fleste kystområder forekommer der to højvande og to lavvande hver døgn, men deres højeste niveau varierer med lokationen og sæsonen.

Årsagerne til højvand er primært gravitationskræfterne fra månen og solen, kombineret med jordens rotation. Måne- og solens tiltrækning får vandet til at bulne ud i den retning, der vender mod disse himmellegemer. Lokale forhold som kystlinjens form, havbundens hældning og dybden af havet tæt ved kysten påvirker hvor højt vandet når. Derfor kan højvandet være mere eller mindre markant afhængigt af stedet.

Højvand måles og forudsiges ved hjælp af tidevandsmålinger og tidevandstabeller. Vandoverfladens gennemsnitlige højvandsniveau betegnes metriske eller gennemsnitslige højvand, og tidevandet ændrer sig gennem en periode af 12 timer og nogle få minutter. Vejrforhold som storme og hårde vindstød kan også midlertidigt forstærke højvandet gennem stormflod.

Variation i højvand forekommer blandt andet i forbindelse med månefaserne. Under fuldmåne og nymåne kan højvandet være kraftigere, mens højvandet kan være mindre ved visse faser af månens bane. Højvand har stor betydning for navigation, kystinfrastruktur og kystsikring, og ændringer i havniveau forårsaget af klimaændringer kan ændre frekvens og intensitet af højvand i fremtiden.