Hærdningstid

Hærdningstid er den tidsperiode, som et materiale kræver for at gennemgå sin hærdning og nå sin endelige fasthed og styrke. Tiden afhænger af den anvendte hærdningsproces, materialets sammensætning og af givne betingelser som temperatur og fugt.

I polymerer, belægninger og kompositter beskriver hærdningstiden perioden, hvor polymerisation og krydsbinding fuldføres. Den kan være sekunder for lyshærdende resiner og længere for visse epoxy- eller polyurethan-systemer ved stuetemperatur. Flere faktorer som temperatur, initiatorer, tykkelse og blandingsforhold påvirker tiden.

I beton og cementbaserede materialer refererer hærdning til hydrering af cement og opbygning af styrke. Initial set sker i timer, men fuld styrke udvikles ofte over 28 dage eller længere, afhængigt af temperatur og fugtighed samt blandingens sammensætning. Forkert fugtighed eller for tidlig belastning kan føre til revner og nedsat holdbarhed.

I varmebehandling af metaller beskriver hærdningstiden hvor længe et stykke metal opvarmes ved en bestemt temperatur og holdes der, før det afkøles eller tempereres. Tiden påvirker omdannelse og hårdhed; for lang tid kan medføre uønsket kornvækst, for kort tid giver utilstrækkelig hærdning.

Måling og kvalitetskontrol: Hårdhedstest som Rockwell eller Vickers giver en indikation af hærdningen, og termiske analyser kan bruges i laboratorier til at måle hærdningsniveauet i polymerer. Produktdatablade angiver normalt anbefalede hærdningstider for forskellige materialer og applikationer.

Vigtige drivere og udfordringer: temperatur, fugt, tryk, tykkelse og sammensætning påvirker hærdningstiden betydeligt. Korrekt planlagt hærdning er væsentlig for at sikre nødvendig styrke, vedhæftning og varighed af materialet.