Hjerneblodtilførsel

Hjerneblodtilførsel betegner blodgennemstrømningen til hjernen og sikrer levering af ilt og glukose, som er nødvendigt for neuroners funktion og hjernens stofskifte. Uden konstant blodtilførsel kan celler hurtigt blive skadet, hvilket kan påvirke bevidsthed, bevægelse og kognition.

Den primære blodforsyning kommer fra to systemer: halspulsårerne (a. carotis interna) og vertebraler-systemet (a. vertebralis og basilaris). De mødes i Circle of Willis, hvor de store grene – ACA, MCA og PCA – forsyner hjernebarken og dybere strukturer gennem et omfattende kapillærnet. Hjernen drænes via durale venøse sinuses til vena jugularis interna.

Reguleringen af blodtilførslen sker primært gennem autoregulation, der holder cerebral blodflow (CBF) konstant over et bredt blodtryksområde. CBF stiger ved øget metabolisk aktivitet (neurovaskulær kobling). Faktorer som arteriolernes tone, CO2, O2, pH og temperatur påvirker reguleringen; CO2 er en stærk vasodilatator (høj CO2 øger CBF; lav CO2 sænker den).

Forstyrrelser i hjerneblodtilførslen kan føre til iskæmisk skade eller hjernedning (slagtilfælde), inklusive hæmoragisk blødning. Klinisk vurderes blodgennemstrømningen ofte ved CT- eller MR-angio og perfusion, eller transkraniel Doppler. Behandlingen har til formål at genoprette eller opretholde blodgennemstrømningen og håndtere risikofaktorer samt støtte rehabilitering afhængigt af tilstanden.