Gennemlinsmåling

Gennemlinsmåling er en optisk målemetode hvor egenskaber ved et optisk element vurderes ved at lade lys passere gennem det og registrere hvordan strålen ændrer sig. Formålet er at karakterisere lensers eller optiske komponenters kvalitet og ydeevne, herunder fokus, brydning, transmittans og overfladefejl. Målingen kan gennemføres på enkeltlinser eller komplekse linsepakker og bruges både i forskning og i produktion til at sikre korrekt funktion i imaging-systemer.

Typiske målemetoder bygger på at simulere den virkelige billedvej ved brug af en kontrolleret lysstråle. Interferometri og bølfrontmåling er almindelige til at bestemme bølfrontfejl og aberrationer. Shack-Hartmann-sensorer anvendes til at afbilde og kvantificere afvigelser i bølfronten. Transmittans og spredning måles ofte med integrationskugle eller mere detaljerede spektroskopiske metoder. Fokallængdemåling kan udføres ved at placere et objekt og måle den placering hvor objektet står i fokus i et kendt belyste tilfælde. Samlet set kræver gennemlinsmåling præcis justering af optikken og kontrol af målelysets struktur (spektral sammensætning og intensitet).

Anvendelsesområderne omfatter kamera- og objektivproduktion, medicinske og laboratorieoptik, telescope- og mikroskopkomponenter samt ophthalmiske linser. Kvalitetskontrol og standardisering følger ofte internationale eller nationale standarder og retningslinjer for optiske testmetoder, og resultater bruges til accept- eller afvisningsbeslutninger i fremstillingsprocessen. Sidste interesse er at identificere og vurdere fejlkilder som misalignment, temperaturafhængighed og wavelength-dækning.