Genanvendelsesrate

Genanvendelsesrate, også kendt som genbrugsrate, er et mål for, hvor stor en procentdel af et materiales samlede forbrug, der faktisk bliver genanvendt. Det beregnes typisk ved at dividere den mængde materiale, der genanvendes, med den samlede mængde af det pågældende materiale, der er tilgængeligt eller forbrugt. Denne samlede mængde kan inkludere både nyt produceret materiale og materiale, der er blevet genanvendt.

Formålet med at måle genanvendelsesraten er at vurdere effektiviteten af genbrugsprogrammer og -initiativer. En høj genanvendelsesrate indikerer, at en betydelig del af affaldet omdirigeres fra lossepladser og forbrænding til at blive genbrugt som råmateriale i nye produkter. Dette bidrager til at reducere behovet for at udvinde jomfruelige ressourcer, spare energi og mindske miljøpåvirkningen forbundet med produktion.

Beregningsmetoden kan variere afhængigt af den specifikke kontekst og de data, der er tilgængelige. For eksempel kan genanvendelsesraten for plastik måles på nationalt plan, for en specifik kommune, eller for en enkelt husholdning. Faktorer som indsamlingsmetoder, sorteringskapacitet og efterspørgsel efter genanvendte materialer spiller alle en rolle i at bestemme den endelige genanvendelsesrate. At forbedre genanvendelsesraten er et centralt mål i mange strategier for cirkulær økonomi og bæredygtighed.