Frekvensvægtning

Frekvensvægtning er en metode til at ændre frekvensspektret af et målt lydtryk ved at indsætte et vægtfilter i måleprocessen. Formålet er at afspejle menneskets hørelse eller specifikke målebehov. Resultatet kaldes ofte vægtede lydniveauer, f.eks. dB(A) eller dB(C).

De mest almindelige vægtninger er A-vægtning, som tilnærmer den menneskelige hørelse ved moderate niveauer, C-vægtning, der giver en mere flad respons og anvendes ved højere niveauer eller ved måling af lavfrekvente komponenter, og Z-vægtning, der er en afbalanceret reference. B-vægtning eksisterer historisk men anvendes sjældent i nutidige målinger.

Vægtninger implementeres i lydniveau-målere og kan være foruddefinerede i enheder eller pålagt senere beregning. Den vægtede værdi anvendes i standardmålinger som L_Aeq, L_Amax og L_C og bruges i miljø-, bygnings- og arbejdspladsvurderinger.

Baggrund og standarder: Vægtninger er fastlagt i internationale standarder, herunder IEC 61672 og ISO 1996, og er en vigtig del af målemetoderne. Værdierne hjælper med at vurdere sammensatte støjniveauer og samfundspåvirkning.

Begrænsning: Vægningen er en forenkling af menneskets hørelse og kan ikke erstatte direkte målinger af den oplevede støj; derfor rapporteres ofte både vægtede og ikke-vægtede niveauer for at give fuld information.