Forskelligartethed

Forskelligartethed beskriver egenskaben ved et system eller en gruppe, der består af flere forskellige arter, typer eller elementer. Begrebet anvendes bredt i naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og design og står i kontrast til tilstande præget af ensartethed eller homogenitet.

Ordet består af rodfæstet betydning: forskellig-, art og -hed. Det viser tilstanden af at være sammensat af forskellige arter, typer eller kategorier. Anvendelsen i moderne dansk går tilbage til mindst 1800-tallet og bruges i både videnskabelig og daglig tale for at beskrive mangfoldigheden i et system.

Inden for økologi bruges forskelligartethed ofte som synonym for biodiversitet og refererer til mangfoldigheden af arter, genetisk variation og funktionelle roller i økosystemer. I samfundsvidenskaberne omtales kulturel, sproglig og funktionel mangfoldighed, mens statistiske og datafaglige sammenhænge taler om heterogenitet i datasæt og populationer.

Måling og analyse af forskelligartethed involverer forskellige metoder. I biologi og økologi anvendes målinger af artssammensætning og genetisk variation. I statistik og medicin bruges varians og standardafvigelse som generelle mål; indekser som gini eller Theil bruges til at beskrive fordelingseffekter i samfundet eller i observationer. I kliniske studier kræves ofte stratifikation for at håndtere populationers heterogenitet.

Forskelligartethed kan bidrage til robusthed, innovation og tilpasning i økosystemer, organisationer og samfund. Den medfører også analytiske udfordringer og krav til data, metoder og fortolkning, da forskellige komponenter ikke nødvendigvis reagerer ens på ændringer i miljøet eller politikken.

Sammenfattende beskriver forskelligartethed tilstanden og konsekvensen af variation i sammensætningen af et givent system.