Feltdækning

Feltdækning er et begreb, der bruges i feltbaseret forskning til at beskrive i hvilket omfang et feltområde er dækket af observationer eller målinger. Feltdækningen kan omfatte rumlig dækning (det geografiske område), tidsdækning (hvornår og hvor ofte målingerne foregår) og dækningsart (hvilke måletyper og variabler der indsamles).

Rumlig dækning måles ofte som andel af det planlagte område eller som punkttæthed i et gitter. Tidsdækning beskriver målefrekvens og varighed. Dækningskvalitet afhænger af eksperimentelt design; for eksempel kan stratificeret sampling forbedre repræsentativiteten.

Anvendelser: I økologi, landbrug og geovidenskab bruges feltdækning til at vurdere hvor repræsentative dataene er for hele området. Høj feltdækning øger pålideligheden og mindsker bias, men kræver ofte mere tid og ressourcer. En udbredt tilgang er at kombinere feltdækning med fjernmåling eller sensornetværk for at forbedre dækningen.

Planlægning indebærer prøvetagningsdesign, afgrænsning af området og prioritering af variable og tidsplan. Udfordringer inkluderer terræn, vejrforhold, adgangsrestriktioner og budget. Dokumentation af feltdækningen, herunder dækningsmål og huller, er væsentlig for fortolkningen af resultaterne.