Entreprisekontrakter

Entreprisekontrakter er aftaler i bygge- og anlægsbranchen, hvor en bygherre (kunden) engagerer en entreprenør til at udføre arbejder og levere et bestemt resultat. I en entreprisekontrakt ligger ansvaret for planlægning, udførelse og ofte for visse dele af projekteringen hos entreprenøren, og leverancen måles ud fra det aftalte resultat, tid og pris. Afhængigt af kontraktens form kan bygherren give designgrundlaget eller overlade projekteringen til entreprenøren. Den mest udbredte model er design- og bygge eller totalentreprise, hvor entreprenøren står for både projektering og udførelse, mens andre modeller lægger mere af ansvaret på bygherren eller en hovedentreprenør og underentreprenører.

Der findes flere typer af entreprisekontrakter. I en hovedentreprise har én entreprenør ansvaret for det overordnede byggeri og for samordningen af underentreprenører. I en totalentreprise står entreprenøren for hele processen fra design til færdigt byggeri og leverer et fuldt funktionelt resultat. En fagentreprise er en kontrakt, hvor en underentreprenør udfører specifikke arbejdsopgaver under hovedentreprenørens ledelse og koordination.

Kernevilkårene i en entreprisekontrakt omfatter ofte pris- og betalingsmodel (fast pris eller omkostningsbaseret), tidsplan og frister, ændringer og ændringshåndtering, garanti og ansvar, forsikring og erstatning ved mangler, samt regler for tvister. Mange danske projekter anvender standardkontraktformer, der fastlægger nærmere regler for risikofordeling, ændringer, betaling og garantier, samt krav til dokumentation og myndighedsgodkendelser.

Tvister om entreprisekontrakter kan søges løst gennem forhandling, mægling eller voldgift, men der kan også anlægges sag ved domstolene. Generelt fastlægger kontrakten rammerne for samarbejde, risiko og økonomi gennem hele projektets livscyklus.