Energieopslagsystemen

Energieopslagsystemer er teknologier og metoder, der lagrer energi til senere brug. Formålet er at udligne variationer i energiproduktion og efterspørgsel, øge systemets fleksibilitet og forbedre forsyningssikkerheden. De anvendes i alt fra elnet til industri og kan lagre energi over forskellige tidsskalaer, fra få sekunder til flere dage.

Hovedtyperne af energieopslagsystemer omfatter mekaniske, elektrokemiske, termiske og kemiske løsninger. Mekaniske lagre inkluderer pumped hydro, trykluftlagre og flywheels. Elektrokemiske lagre består primært af batterier (f.eks. litium-ion og bly-syre) og flow-batterier. Termiske energilagre lagrer varme eller kulde i materialer som vand eller phase-change materialer og bruges til kort- og langtidsslagring. Kemiske lagre omfatter brint og andre brændstoffer samt power-to-X-løsninger, hvor energi omdannes til kemiske carrierer til senere anvendelse.

Nøgleegenskaber ved energieopslagsystemer er lagringskapacitet, effekt, cykluslevetid, effektivitet og omkostninger. Rundtrekningen (round-trip) effektivitet varierer mellem teknologierne: pumped hydro omkring 70–85%, litium-ion omkring 85–95%, CAES og andre teknologier kan ligge i tilsvarende niveauer, afhængigt af design. Pladsbehov, miljøpåvirkning og sikkerhedsrisici er også vigtige overvejelser, ligesom tilgængeligheden af råmaterialer og krav til vedligeholdelse.

Anvendelser inkluderer netbalancering og frekvensstabilisering, vedvarende energiintegration, peak shaving, off-grid forsyning og industrielt backup- og kvalitetsstykker. Udviklingen af energieopslagsystemer påvirkes af teknologiudvikling, prisudvikling og politiske rammer, der understøtter investeringer og standardisering.