Bølgelængde

Bølgelængde, λ, er afstanden mellem to tilsvarende punkter på efter hinanden følgende bølger, for eksempel mellem to toppe. Den er en grundlæggende egenskab ved alle typer bølger—mekaniske bølger i vand og luft og elektromagnetiske bølger som lys. Bølgelængden afhænger af bølgens hastighed v og frekvens f via formlen λ = v / f.

For elektromagnetiske bølger i vacuum er hastigheden v lig med c, lysets hastighed. Derfor er λ = c / f, hvor c ≈ 299 792 458 m/s. Dette medfører, at en højere frekvens giver en kortere bølgelængde.

I et medium ændres bølgehastigheden, men frekvensen forbliver den samme ved grænsefladen mellem medier. Den bølgelængde i mediet er derfor λ = λ0 / n, hvor λ0 er vakuum-bølgelængden, og n er refraktivt indeks for mediet. Når n > 1, bliver λ kortere i mediet end i vakuum.

Bølger findes over et bredt spektrum af længder. Synligt lys har typisk bølgelængder fra omkring 380 nm til 750 nm. Længere bølgelængder findes i infrarødt lys og radiobølger, mens kortere bølgelængder findes i ultraviolet, røntgen og gammastråler. Bølgelængden er central for farveopfattelse, optik og mange teknologiske anvendelser.

Interferens og diffraktion viser bølgenes karakter ved at danne mønstre, der afhænger af λ. Dispersion, hvor refraktivt indeks n varierer med λ, er en vigtig effekt i optik og forklarer farvefordeling i regnbuer og i linser og prismers opførsel i spektroskopi.

---