Brudstyrke

Brudstyrke er et grundlæggende begreb inden for materialevidenskab, der angiver den spænding, ved hvilken et materiale bryder under belastning. Den anvendes til at vurdere sikkerheden af konstruktioner og komponenter og giver et mål for materialets modstand mod pludseligt brud. Brudstyrke kaldes også fracture strength eller breaking strength. Betydningen varierer med materiale og prøvemetode: i metaller og plast refererer brudstyrken ofte til brud i en trækprøvning, mens for keramer og glas brudstyrken ofte afspejler krakelinitiering og efterfølgende brud under belastning.

Måling og enheder:

Brudstyrke måles i kontrollerede tests med en universel belastningsmaskine, hvor prøven belastes indtil den brister, og den maks. opnåede spænding registreres. Resultaterne udtrykkes normalt i MPa. Da brud ofte afhænger af små indtrufne fejl og defekter, viser målingerne betydelig spredning, og modeller som Weibull-distribution anvendes til at beskrive sandsynligheden for brud.

Relation til andre styrkeegenskaber:

Brudstyrke er beskrevet som et særligt mål for brud og er ikke altid identisk med flydegrænse (yield strength) eller den samlede trækstyrke. For design anvendes brudstyrke sammen med sikkerhedsfaktorer og materialets kendte svage punkter.

Anvendelser:

I ingeniørdesign og kvalitetskontrol bruges brudstyrke som en del af krav og standarder for at sikre, at komponenter ikke når brud under forventede laster og miljøforhold.