Boktrykkerkunsten

Boktrykkerkunsten er den tekniske og håndværksmæssige praksis bag fremstilling af trykte bøger og andre trykte materialer. Den omfatter bevægelige typer, trykpresse, blæk og papir samt indbinding og distribution. Gennem historien har metoderne udviklet sig fra håndkolorerede manuskripter til moderne masseproduktion og digitalt tryk.

Oprindelsen af bevægelig tryk kredser om Kina og Korea, hvor træbloktryk og senere metaltyper blev anvendt. I Europa markerede Johannes Gutenberg i Mainz midten af 1400-tallet et vendepunkt: han udviklede bevægelige metaltyper, en trykpresse og oliebaseret blæk. Gutenberg-bibelen fra omkring 1455 står som et ikon for trykkets potentiale og spredning af viden.

Den tekniske kerne består af typesætning med individuelle bogstaver i metal, der opstilles til ord og sider. Trykpressen overfører blæk fra trykken til papiret, hvorefter siderne samles og bindes. Arbejdsprocessen krævede omhyggelig korrekturlæsning, opdækning af tryk og efterbehandling, samt valg af papir og trykgrad, hvilket gav forskellige æstetiske udtryk.

Boktrykkerkunsten havde stor betydning for samfundet: den gjorde tekster mere tilgængelige, understøttede udveksling af idéer og bidrog til kulturel og videnskabelig udvikling. Den var central for den protestantiske reformation, humanistisk læring og senere massekommunikation.

I moderne tid har teknikken udviklet sig gennem dampdrevne presser, litografi og offsettryk i 19. og 20. århundreder, hvorefter digitalt og on-demand-tryk kom frem. Boktrykkerkunsten lever i dag som del af trykkeriernes teknologi, design, og distribution i en digital medieøkonomi.