Bevægelsesdetektion

Bevægelsesdetektion er processen med at afgøre, om der forekommer bevægelse i en scene eller i objekter i bevægelse ved hjælp af sensordata eller billedsekvenser. Den anvendes bredt i videoovervågning, robotik og køretøjssystemer og kan udløse alarmer eller igangsætte yderligere processer. Bevægelse registreres som ændringer i position, form eller andre egenskaber over tid.

Metoderne spænder fra sensorbaserede teknikker som passiv infrarød (PIR), mikrobølge- eller ultralydssensorer og radar til billedbaserede tilgange, der analyserer videostrømme. Billedbaserede teknikker inkluderer frame-differencing, baggrundssubtraktion og optisk flow for at bestemme bevægelse mellem frames. Der anvendes også maskinlæring og dybe neurale netværk til at klassificere bevægelser og identificere objekter.

Anvendelser omfatter hjemme- og erhvervssikkerhed, trafik- og køretøjssystemer som avanceret førerassistance og autonome køretøjer, samt menneske-computer-interaktion og dyre- eller miljøovervågning. Bevægelsesdetektion bruges også i videoanalyse, sportsdata og interaktive installationer, hvor bevægelse kan være indgangssignal for yderligere handlinger.

Udfordringer omfatter påvirkninger fra lysforhold, skygger, reflekser og kameravandringer, som kan give falske alarmer eller undladelser. Privatliv og databeskyttelse er vigtige hensyn i overvågningsapplikationer. Realtidskrav og beregningsressourcer kan være begrænsende, særligt i edge-enheder eller lavenergi-systemer.