Beaufortskalaen

Beaufortskalaen er en klassisk skala til beskrivelse af vindstyrke baseret på observerede effekter af vind og havets tilstand. Den blev udviklet af Sir Francis Beaufort i det britiske marinesystem i begyndelsen af 1800-tallet for at standardisere vindvurderinger uden at være afhængig af måleinstrumenter og for at lette navigation og planlægning.

Skalaen omfatter normalt 0 til 12. 0 betegner rolig vind, og 12 betegner orkan. Hvert trin beskriver vindstyrken og den tilsvarende havtilstand, og de tilsvarende vindhastigheder ligger i omtrentlige intervaller målt i knuder: 0 er 0–1 knuder, 1 er 1–3 knuder, 2 er 4–6 knuder, 3 er 7–10 knuder, 4 er 11–16 knuder, 5 er 17–21 knuder, 6 er 22–27 knuder, 7 er 28–33 knuder, 8 er 34–40 knuder, 9 er 41–47 knuder, 10 er 48–55 knuder, 11 er 56–63 knuder, og 12 er 64+ knuder.

I dag bruges Beaufortskalaen stadig som en hurtig og kvalitativ beskrivelse af vindstyrke i meteorologi, søfart og offentlige vejrudsigter. Moderne målinger sker primært med anemometre, men skalaen giver en lågressource til at formidle vindforholdene uden teknisk jargon. Den er også historisk vigtig som et af de tidligste forsøg på at standardisere vejrfølelse på tværs af regioner og fartøjer.