Basebandteknologier

Basebandteknologier refererer til de teknikker og metoder, der anvendes til at transmittere digital information over et kommunikationsmedium uden brug af en bærebølge. I stedet moduleres selve den oprindelige digitale signalinformation direkte på signalet, der sendes. Dette står i kontrast til bredbåndsteknologier, hvor informationen moduleres på en højfrekvent bærebølge, der derefter transmitteres.

En af de mest fundamentale basebandteknologier er den måde, hvorpå digitale signaler repræsenteres som elektriske spændinger eller lysimpulser. Forskellige kodningsskemaer, såsom Manchester-kodning eller NRZ (Non-Return-to-Zero), bruges til at omsætte bitstrømme til konkrete signalmønstre, der kan transmitteres på et kabel eller via en optisk fiber. Disse skemaer sikrer, at modtageren kan skelne mellem 0'er og 1'er og synkronisere med senderen.

Basebandtransmission er typisk begrænset i afstand og båndbredde sammenlignet med bredbånd. Dette skyldes, at de direkte transmitterede signaler dæmpes hurtigere over længere afstande, og at interferens fra andre signaler kan blive et problem. Imidlertid er basebandteknologier ofte enklere og billigere at implementere for kortere afstande, hvilket gør dem velegnede til applikationer som lokale netværk (LAN) og serielle kommunikationsforbindelser. Ethernet er et fremtrædende eksempel på en teknologi, der anvender basebandtransmission.