Ballonstenosen

Ballonstenoser er en type forsnævring i en blodåre eller et andet lumen, der opstår eller forværres efter dilatationsbehandling med en ballon (ballonangioplastik) eller ballondilatation i andre ledende kanaler. Den mest almindelige form er restenose efter koronær eller perifer angioplastik, hvor endothelskade efter indsatsen udløser neointimal hyperplasi og fibrose, hvilket fører til ny lumenindskrænkning.

Årsager og patofysiologi: Ballonstenose skyldes normalt en kombination af glatmuskelcelleproliferation, ekstracellulært matrixopbygning og endotelskade efter ballondilatationen. Faktorer som lækage, recoil og progression af aterosklerose spiller også en rolle. Nye teknologier som drug-eluting balloner og stenter er designet til at reducere hyperplasi og restenose gennem lokal leveret medikament.

Klinik og placering: Symptomerne afhænger af placeringen. Koronarballonstenose kan give tilbagevendende angina eller rytmeforstyrrelser; perifere kar kan give claudikation eller nedsat gangmønster; renalarteriestenose kan påvirke blodtryk og nyrefunktion. Nogle tilfælde er asymptomatiske og opdages ved opfølgende billeddannelse.

Diagnose: Diagnose stilles primært med invasiv angiografi som vurderer lumen og stent eller ballonplacering. Ikke-invasive metoder som duplex-ultralyd, CT- eller MR-angiografi kan bruges til opfølgningsmonitorering og planlægning af behandling.

Behandling: Gentagen endovaskulær revision er en almindelig tilgang. Mulige behandlinger inkluderer gentagen ballondilatation, brug af drug-eluting balloner eller stents, atherektomi og i visse tilfælde bypass. Medicinsk sekundærforebyggelse med antiplatelet behandling, statiner og kontrol af risikofaktorer er vigtig for at reducere recidiv. Forekomsten er faldet med moderne teknologier, men restenoser fortsat udfordring i visse patientgrupper.