Applikationsbehandling

Applikationsbehandling er en form for lægemiddelbehandling, hvor medicinen tilføres gennem påføring på kroppens overflade eller slimhinder i stedet for at blive taget systemisk. Begrebet bruges især inden for dermatologi, oftalmologi og otorhinolaryngologi samt andre områder, hvor lokal effekt er ønsket og risikoen for systemiske bivirkninger derfor ønskes reduceret.

Typiske applikationsformer omfatter topiske formuleringer som salver, cremer, geler og plaster. Andre former inkluderer transdermale plaster, øjen-, næse- og øreapplikationer samt inhalationsprodukter til lokalt eller systemisk virkning. Valg af form afhænger af lægemidlets egenskaber, påføringssted og ønsket effekt.

Fordele ved applikationsbehandling inkluderer koncentreret lokalt virkning med lav systemisk eksponering, enkel anvendelse og god mulighed for doseringsjustering i forhold til stedet. Begrænsninger omfatter variabel absorption gennem hud eller slimhinder, risiko for hudreaktioner som irritation og kontakteksem, samt udfordringer med ensartet påførsel eller adhærens.

Til applikationsbehandlingen kræves korrekt forberedelse af området, passende dosering og instruktion i hygiejne og opbevaring. Nogle patienter kan have nedsat absorption på grund af tør eller beskadiget hud, hvilket kan kræve alternative formuleringer eller kombinationsbehandling.

Anvendelsesområderne spænder dermatologi (topiske steroider, antifungals, antipruritismidler), oftalmologi (øjendråber og salver), otorhinolaryngologi og inhalationsbehandling i pulmonologi. Sikkerhedsovervejelser omfatter risiko for lokal irritation, kontakallergier og ved visse formuleringer systemiske bivirkninger, hvorfor korrekt teknik og overvågning er vigtigt.