Anlægsaktiv

Anlægsaktiv er et langsigtet aktiv, som en virksomhed ejer og bruger i driften, og som forventes anvendt i længere tid end et år eller virksomhedens normale driftcyklus. Anlægsaktiver afspejler investeringer, der ikke er beregnet til videresalg i den daglige forretningsvirksomhed, men til produktion, levering af varer og service, eller til administrationsformål. Ordet bruges primært i regnskab og finansiering for at skelne disse midlertidige aktiver fra virksomhedens kortfristede aktiver.

Anlægsaktiver opdeles sædvanligvis i to hovedgrupper: tangible (fysiske) anlægsaktiver og immaterielle anlægsaktiver. Tangible aktiver omfatter f.eks. jord og bygninger, maskiner og udstyr, køretøjer og immaterielle aktiver som anvendte leasingaktiver og generelle forbedringer. Immaterielle anlægsaktiver omfatter patenter, software, licenser, udviklingsomkostninger og i nogle tilfælde virksomhedens goodwill, når den er erhvervet.

Indregning og måling sker normalt til anskaffelsesomkostningen, og herefter afskrives eller amortiseres aktivets kostpris over dets forventede restlevetid. Ved landgods anvendes ofte ingen afskrivning. Væsentlige ændringer i aktivets værdi, f.eks. grund af nedsættelse af værdien, kan udløse nedskrivning. Anlægsaktiver afskrives eller nedskrives i regnskabet indtil aktivets værdi afspejler den forventede fremtidige nytte. Ved udtagning eller afståelse fjernes aktivet fra balance og eventuel forskel registreres som gevinst eller tab.

Anlægsaktivernes varer og værdi påvirker virksomhedens langsigtede kapitalstruktur og likviditet samt nøgletal som afskrivnings- og investeringsniveauer.