Alveolærkapillærene

Alveolærkapillærene er de meget små blodkar, der omgiver alveolerne i lungerne og udgør den mikroskopiske del af lungecirkulationen. De ligger tæt associeret med alveoleepitelet og deler ofte et fælles basalmembranlag med de alveolære celler. Kapillærnettet består primært af tynde endothelceller og understøttende pericyter.

Alveolærkapillærerne spiller en central rolle i den alveolær–kapillære barriere, som består af alveolære Type I pneumocytter, den tilhørende alveolebasalmembran og kapillærvæg, inklusive endotel og plasma. Barrieren er meget tynd, omkring 0,2–0,6 μm, hvilket giver en kort diffusion distance for gasser. Den samlede overflade er stor, typisk omkring 50–100 m2 hos en voksen, hvilket muliggør effektiv gasudveksling.

Gasudveksling foregår ved diffusion langs partialtryksforskellen: O2 diffunderer fra alveolarluften (omkring 100 mmHg) til blodet, hvor pO2 nær kapillærens slutning når ca. 100 mmHg; CO2 diffunderer i den modsatte retning fra blodet (høj pCO2) til alveolen. Udvekslingen påvirkes af overfladeareal, tykkelse af barrieren og blodgennemstrømningen. Den tid en erytrocyt tilbringer i en alveolær kapillær er cirka 0,6–0,8 s i hvile og kan forkortes ved aktivitet gennem kapillærrekruttering og udvidelse.

Sygdomme og skader kan forøge barriere tykkelsen eller reducere overfladen og dermed nedsætte gasudvekslingen. Diffusionskapacitet (DLCO) anvendes som markør for tilstanden af alveolær–kapillærbarrieren. Alveolærkapillærernes funktion er derfor afgørende for iltningen af blodet og CO2-udskillelse i hvile og under aktivitet.