Affjedringen

Affjedringen er det system i et køretøj, der forbinder karosseriet med hjulene og fungerer som støddæmper for ujævnheder i vejen. Den bidrager også til at opretholde køretøjets højde og vægtfordeling under kørsel.

Hovedformålet med affjedringen er at bære køretøjets vægt, dæmpe stød og vibrationer fra vejen og opretholde konstant kontakt mellem dækkene og vejen. Den påvirker køreegenskaber som komfort, håndtering og stabilitet ved acceleration, opbremsning og sving.

Komponenter omfatter fjedre (spiralfjedre, bladfjedre eller luftfjedre), dæmpere (støddæmpere), og forbindelser som styrearme og bøsninger. En anti-roll bar (stabilisatorstang) reducerer kropsbevægelse i sving. Samlet består affjedringen af fjedrende og dæmpende grupper samt mekaniske led og justeringer.

Der findes forskellige typer affjedring. Passiv affjedring har faste dæmpningsegenskaber; semi-aktiv og aktiv affjedring justerer dæmpningen eller kørehøjden ud fra sensorer og styresystemer for at forbedre komfort og håndtering. Luftfjedring anvender luftfjedre og er almindelig i tunge køretøjer og luksusbiler, mens MacPherson-strut og dobbelt wishbone (double wishbone) er almindelige konstruktionsmåder i for- og bagophæng.

Vedligeholdelse fokuserer på at opdage utætheder og slid i fjedre og støddæmpere, kontrol af bøsninger og forbindelser, samt rettidige udskiftninger for at bevare køretøjets komfort og sikkerhed. Affjedringens design afbalancerer ofte et kompromis mellem komfort, vejgreb og lastkapacitet afhængig af køretøjets anvendelse.