AMdemodulering

AM-demodulering, eller amplitudemodulationsdemodulering, er processen at genskabe det oprindelige baseband-signal fra et amplitude-moduleret bærer. I konventionel AM kan det modulerede signal beskrives som s(t) = A_c [1 + m(t)] cos(ω_c t), hvor A_c er bærefrekvensens amplitude, ω_c er bærerens vinkelhastighed, og m(t) er modulationssignalet med |m(t)| ≤ 1. Demodulationen har til formål at udlede m(t) (op til en skalarfaktor).

Den enkleste metode er envelope detectoren: en diode, der rectificerer signalet, efterfulgt af et RC-lavpas. Fordelen er enkelhed, mens ulemperne inkluderer følsomhed over for overmodulation og ændringer i bærefasen. For at virke ordentligt bør tidskonstanten RC ligge mellem carrier- og unoder svingninger, typisk 1/ω_c << RC << 1/ω_m. Overmodulation kan føre til fejl og forvrængning.

En mere præcis metode er synkron (coherent) demodulering: det demodulerede signal multiplikeres med en lokal oscillator, der genererer en carrier med samme frekvens og fase som bæren, ofte cos(ω_c t + φ). Efter lavpasfiltrering fås et signal der er proportionalt med m(t). Denne metode kræver fase- og amplitudessynkronisering af den lokale oscillator og giver bedre ydeevne og modstandsdygtighed over for støj end envelope-detectoren.

Praktisk anvendelse findes i almindelige AM-mottagere og AM-broadcast. SSB og DSB-SC kræver ofte koherent demodulation med præcis carrier-genoprettelse. Begrænsninger inkluderer støj, ikke-lineariteter og overmodulation, som påvirker demoduleringskvaliteten.